Arealanvendelse beregnes ud fra resultater i mark og stald

Af Cornelis van Santen - Syddansk kvæg

Klimatjek laver en beregning på bedriftsniveau, om hvor meget areal der bruges til at dække foderbehov af mælkeproduktion på bedriften. Her tæller der både areal hjemme på bedriften plus areal som antages, der bruges til at dyrke indkøbte fodermidler. Det hele regnes om til kvadratmeter foderareal per kilo EKM og kaldes arealanvendelse, som er et klimatiltag i bærdygtighedstillægsmodellen fra Arla. I modellen kan man få op til ni point tildelt i arealanvendelse, hvis arealforbruget ligger på eller under 0,83 kvadratmeter per kilo EKM.

Højt udbytte

Den første tanke, når man tænker lav arealanvendelse, er høje udbytter, og det har også en stor indflydelse på klimabelastning, men der skal også overvejes, hvilke fodermidler der skal supplere dit hjemmedyrkede foder. For eksempel kan det måske ikke være den bedste løsning at dyrke kun afgrøder med høje udbytter, som roer og majs, hvis græsensilage eller anden foder, hvilket har et stort indhold af NDF og protein, skal købes ind. Dyrene skal trods alt fodres med en foderration, hvor de kan udnytte energi og protein optimalt.

Fodereffektivitet

Foderbehov er den anden side af sagen. Hele foderproduktion og indkøb af foder er beregnet af, hvor meget foder der er behov for. Her spiller fodereffektivitet ind, da det er et klimatiltag, der beregner hvor mange kilo tørstof der bruges til at producere et kilogram EKM. Der er flere ting som har indflydelse på fodereffektiviteten som for eksempel:

• Energiudnyttelse
• Sundhed i besætning
• Fordøjelighed af foder
• Kvalitet/smagbarhed af foder
• Foderspild
• Antal ungdyr/kælvningsalder

Det skal ikke glemmes, at ungdyr står for en stor del af foderbehovet, og de bidrager ikke til mælkeproduktionen. Slagtning og salg af dyr modregnes i klimabelastning af mælkeproduktionen, men kødproduktion, som vækst ved ungdyr faktisk er, er en af de mest klimabelastende produktionener, der er indenfor landbruget.

Proteineffektivitet

Proteinudnyttelse skal der tages særligt hensyn til, da produktion af proteinfoder i mange tilfælde har en større udledning af lattergas end ved energifoder. Lattergas er i øvrigt en klimagas, som belaster cirka 300 gange mere end CO2. Derfor er det vigtigt at få udnyttet proteinfoder optimalt både ved køer og ungdyr. Fodring af en kombination af flere græsslæt og foderanalyser af alle slæt vil kunne bidrage til en god udnyttelse af hjemmedyrket protein og minimere indkøb af proteinfoder. 

Hjemmedyrket foder

Indkøbt foder, både grovfoder og kraftfoder, vil sandsynligt tælle til et større arealanvendelse end hjemmedyrket foder, da der regnes med gennemsnitsudbytter ved indkøbt foder. Eget korn og kolbe/kernemajs vil øge selvforsyningsgraden, og måske er der i markplanen plads til hestebønner/lupiner eller andet, som kan erstatte indkøbt foder.

Marginal jord med lave udbytter

Som sagt er udbytte per hektar en vigtig faktor for klimabelastning og her vil de marker, som producerer for lidt, belaste beregningen. Nye teknikker som udbyttemåling på markniveau vil give indblik i om udbyttet er tilfredsstillende eller markene skal lægges om. Derudover har mange bedrifter forpagtninger af vedvarende græsmarker med en lav produktion. Her kan de ekstra point, man går glip af i bæredygtighedstillæg, være den afgørende faktor, om man skal forsatte med at leje disse arealer.

Faktum er, at arealanvendelse dækker over produktionen i marken og stalden, og det gør det til en meget stærk parameter på bedriftens klimabelastning. Optimering i markbrugets forhold mellem gødskning og udbytte samt med bedre resultater af fodereffektiviteten i stalden vil give markante forbedringer til en lavere klimabelastning af mælkeproduktion på bedriften.