Alene i 2019 er der på seks svinefarme i de canadiske provinser Alberta og Ontario konstateret PED-virus. Det første udbrud i Canada blev konstateret hos smågrise tilbage i 2014.
En stærk medvirkende faktor til, at vira overlever og spredes i år kan være den kolde vintersæson mange canadiske provinser har oplevet, skriver netavisen Pigprogress.
En forsker fra University of Minnesota har således i et studie fundet, at PED-virus i svinegødning overlever i længere tid under kolde forhold.
Mere om dette tema
PED-vira kan dog også under kolde forhold formentlig uskadeliggøres med et desinficeringsmiddel indeholdende peroxid, viser et andet studie fra 2017, hvor temperaturen varierede mellem fire plusgrader og 10 minusgrader.
Canada har denne vinter sat nye rekorder for både laveste dagtemperatur og længden af ekstreme kuldeperioder.
PED (Porcin Epidemisk diarré) rammer især pattegrise og nyfravænnede grise. Symptomerne er ophørt ædelyst, diarré og opkast. En del af spædgrisene dør, mens symptomerne hos ældre grise er mildere.
PED har aldrig været påvist i Danmark.
sbu
Relaterede artikler
Kommentarer