Afgræsning skal være godt for koen

Af Aase Holmgaard, økologikonsulent, Syddansk Kvæg

Det er lige om lidt, at mange køer skal til at optage en god andel af deres energi fra det friske græs.

Lad os sørge for, at det sker med en blid overgang for vommen og ingen ydelsestab.

Hvorfor bruge energi på afgræsning? Fordi:

• Det friske græs tilfører koen god energi – kvaliteten fra start ligger på niveau med kraftfoder og indtil Skt. Hans vil den ikke være dårligere end en god 1. slæt græsensilage.
• Koen får tilført mindst 10 g AAT/kg TS mere pr. kg TS i frisk græs i forhold til græsensilage.
• Fremstillingsprisen kan matche både kraftfoder og ensilage.
• Gode penge på bundlinjen, når mælkeydelsen kan holdes.
• Flere koncept-produktioner kræver køerne på græs i mindst 6 timer i døgnet.

Vær dog på forkant

Vi ved det godt – græsset er smækfyldt med sukker her i april. Dette kan ødelægge enhver ko-vom, der ikke er vant til det, se figur 1 med afgræsningsprognosen 2020.

Meget sukker betyder modsat lidt protein i græsset. Derfor skal man sikre en tilstrækkelig proteinmængde til vombakterierne, så koens vom arbejder optimal og kan omsætte sukkeret.

Det er derfor nødvendigt, at staldrationens proteinindhold holdes højt. Samtidig skal der være godt med struktur og gode cellevægsstoffer i rationen, så drøvtygningen ikke går i stå.

I hele afgræsningsperioden vil gødningskonsistensen typisk være mere lind, men tag ikke fejl af, hvorfor den er det. Hele perioden kan det være på grund af et højt kaliumoptag. Dertil kan den linde gødning i starten af afgræsningsperioden typisk skyldes det høje sukkerindhold i græsset, mens det fra august typisk skyldes et højt proteinindhold.

Figur 1. Prognose for forventet niveau og udvikling af sukkerindholdet i frisk kløvergræs

Hav en plan for opstarten

Det er fordelagtigt at lave en plan for opstarten af afgræsningssæsonen. I det kommende afsnit omtales nogle gode tiltag.

Start med afgræsningen inden der er voldsom vækst. Dermed sikres en blid overgang for koen, og hun vil stadig kunne følge med græsproduktionen.

Begynd med kort afgræsningstid (typisk 1-2 timer om dagen). Derefter øg stille afgræsningstiden i takt med den øgede græsvækst. De første dage fastholdes eksisterende fuldfodermix, som blot gradvis sænkes i mængde. Herefter skiftes til en foderration, der matcher afgræsningsplanen.

Når der skiftes til afgræsningsplanen, skal foderrationen afstemmes med en god mængde PBV på stald, så du ikke ser et drop i ureatal, da det kan give ydelsesfald.

Følg koens vommotorik/-arbejde yderlig via fedtsyremålingerne (de øges ved højt sukkerindhold) og drøvtygningsmålinger. Yderligere kan man for at styrke pH i vommen tildele natriumbicarbonat (ca. 150 g/ko) eller øge magnesium (op til 4 g/kg TS). Dermed sikres fortsat en så høj pH-værdi, at vombakterierne kan omsætte cellevæggene.

Disse to faktorer hjælper yderligere såfremt, at koen bliver stresset af varme. Først når de kolde nætter forsvinder, vil vi se en markant fald i græssets sukkerinindhold, og dermed flyttes fokus over på ikke at tildele for meget protein i den samlede ration.

Sidst men ikke mindst, sørg for at koen kan optage græs i gode mængder, når hun er væk fra foderbordet. For lange perioder med tom vom gavner ingenting, og vil kun give udfordringer med manglende foderoptag.

Her gør en god handlingsplan for de kommende udfordringer det hele lettere at håndtere optimalt, så der opnås en god afgræsningssæson for koen uden ydelsestab.