800 kroner for en spædkalv - det kommer vi nok ikke til at opleve igen

Forleden lød det fra en frustreret mælkeproducent på Facebook, at nu måtte det da snart dryppe lidt af på ham og hans indtægt ved salg af spædkalve, at slagtekalveproducenterne netop nu får en historisk høj pris for kalve- og oksekød.

Frustrationen afstedkom en længere debat om emnet, og det er tydeligt, at mælkeproducenten ikke er ene om sin frustration. Ønsket om en højere kalvepris blev begrundet med de omkostninger, som følger med, når en tyrekalv skal fodres, strøes og huses indtil den kan sælges videre til opfedning. Det er ikke gratis og burde blive bedre betalt.

Sandheden er nok, at det bliver næppe meget bedre betalt. For flere år siden kunne kalveprisen godt tangere 1.000 kroner og en gennemsnitspris på 800 kroner for en kalv på 50 kg var ikke uhørt. I dag er det noget, som mælkeproducenterne kun kan spejde efter.

Når der ikke er meget, som taler for markante stigninger til basisprisen, som ligger fast på 550-575 kroner afhængig af den valgte handelsmand, så skyldes det især de højere foderomkostninger, som tager sin store bid af den ekstra afregning, som slagterierne sender ud lige nu. For nogle går det måske kun lige op, og derfor kan selv historisk høje kødpriser ikke give ekstra til konsolidering og afdrag.

For det andet er der tilsyneladende rigeligt med kalve i markedet og måske på grund af førnævnte færre købere. Hvad nytter det at binde likviditet i kalven og foderet til de næste 10-12 måneder, når der ingen sikkerhed er for, at kødprisen er høj, når dyret skal slagtes. Hertil kommer usikkerhederne om, hvad slagtepræmien ender på, når flere dyr nu skal presses ind i samme økonomiske ramme.

Endelig er der også 1. januar. Her træder forbuddet om aflivning af kalve i kraft, og det vil uden tvivl føre flere kalve ud på markedet og-eller til eksport. Godt nok har mange mælkeproducenter valgt at bruge mere kønssorteret sæd, men der vil også komme flere krydsningskalve samt renracede tyrekalve fra besætninger, hvor man hidtil har aflivet kalve.

Skal der føjes endnu et argument til afvisningen af store prisfremspring på kalveprisen, så er det situationen på eksportmarkedet, hvor den fremtidige afsætning kan blive besværet af, at de hollandske politikere ønsker at begrænse husdyrproduktionen og der også rasles med sablerne i forhold til at sætte krav til dyretransporternes længde.

Så selvom arbejdet med at give råmælk, overgangsmælk, almindelugt mælk, strøelse, tilsyn, husning og opsyn synes lavt afregnet ved den nuværende kalvepris, så er der ikke meget der tyder på, at det bliver meget bedre.

Hvad synes du?

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.