35 års jubilæer hos Fjordland

Pressemeddelelse:

Arne Hyldahl – 35-års jubilæum

Den 1. maj 2022 kunne Arne Hyldahl fejre sit 35-års jubilæum som økonomikonsulent hos Fjordland. Arne blev ansat i 1987 og trådte ind i firmaet med en baggrund som skatterevisor hos det offentlige. Arne har gennem hele sin tid hos Fjordland serviceret kunder inden for alle tænkelige former for skatterådgivning og er et af vores stærke kort, hvad angår bl.a. dødsboer og pensionsoptimering.   

Arne har også varetaget spændende opgaver uden for arbejdstiden hos Fjordland. Arnes politiske engagement medførte, at han i 2002 blev valgt til borgmester i den daværende Sydthy Kommune. Posten som borgmester varetog Arne frem til kommunalreformen i 2007. Arne besidder desuden en stor passion for sport, hvilken har affødt utallige timer på en fodboldbane med en dommerfløjte i hånden. Interessen for sport har desuden dannet grundlag for at etablere en tips-/oddsklub sammen med øvrige kollegaer hos Fjordland. Hvem der er den største sportsekspert blandt kollegaerne på kontoret, melder historien dog ikke noget om.

Fjordland siger Arne tak for mange års godt samarbejde og ønsker Arne stort tillykke med jubilæet!

Anne-Mette Toft Jensen – 35-års jubilæum

Den 1. juli 2022 kunne Anne-Mette Toft Jensen fejre sit 35-års jubilæum som revisorassistent hos Fjordland. Anne-Mette blev udlært som regnskabsassistent hos Fjordland for 33 år siden og har siden da tilbragt alt sin tid på arbejdsmarkedet hos Fjordland. Anne-Mette håndterer mange forskellige kundeopgaver i form af alt fra bogføring og momsopgørelser til opstilling af årsrapporter og skatteregnskaber – og hun er aldrig bleg for at give en ekstra hånd med i pressede perioder. Anne-Mettes kunder omfatter hovedsageligt lokalområdets landmænd, og mange af Anne-Mettes kunder har fulgt hende trofast i mange år.  

Anne-Mette har under sin tid hos Fjordland været på barselsorlov fire gange, og hun har derfor sjældent kedet sig i sin fritid. De fire børn er nu alle ved at være store, men de tager naturligvis stadigvæk en stor del af Anne-Mettes fritid. Hun bruger også gerne fritid sammen med kollegaer, når der er noget at fejre som f.eks. Anne-Mettes jubilæum, der gav anledning til at invitere de nærmeste kollegaer på tapas og hygge. Når Anne-Mette har brug for lidt tid for sig selv, gør hun det gerne med løbeskoene på i den skønne Thy ‘ske natur. Her hos Fjordland håber vi dog på, at hun i de næste mange år ikke løber nogen steder. 

Fjordland siger Anne-Mette tak for mange års godt samarbejde og ønsker Anne-Mette stort tillykke med jubilæet!
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.