Svenske Elin Gunnarsson på 26 år udvidede sidste sommer familien Gunnarssons portefølje af mælkeproduktioner fra to til tre. Og så oven i købet midt i tørkekrisen. Det skriver den svenske netavis atl.nu.
Bedriften, som hedder Ösarp og som ligger i Halland, blev solgt for i alt 64,4 millioner svenske kr. (svarende til ca. 45 millioner dk kr.). Ifølge hallandsposten.se viste det sig senere at være 2018's dyreste solgte mælkebedrift.
Hektarprisen endte på 250.000 svenske kr. (svarende til ca. 176.000 dk kr.) pr. hektar.
Mere om dette tema
Sælgeren var Arlas tidligere formand Åke Hantoft.
Familien Gunnarsson ejede i forvejen mælkeproduktionerne Skottorps Säteri og Ränneslöv med i alt 750 mælkekøer.
Ved købet af Ösarp modtog de yderligere 590 mælkekøer. Familien styrer selv alle tre bedrifter med hjælp fra 25 ansatte. Elin Gunnarsson står som ejer af Öslarp, og hun er ansvarlig for bedriftens mælkeproduktion.
Købt under tørkekrisen
Ligesom stort set alle andre landmænd var Ösarps høstudbytte voldsomt påvirket af tørken. Høstudbyttet endte, ifølge atl.nu, på 60 procent af den normale kornhøst og 70 af den normale græs- og majshøsten.
Heldigvis er Ösarps fodermængde stabiliseret efter en god efterårshøst med undtagelse af mangel på majs.
”Det er klart, at der var bekymring for fremtiden, da vi købte en stor gård under tørkekrisen med de medfølgende øgede foder- og kornpriser”, forklarer Elin Gunnarsson til atl.nu.
Ikke desto mindre har Elin Gunnarsson ifølge atl.nu været rolig gennem hele processen. En gang i kvartalet afholder familien et såkaldt gårdsråd, hvor de sammen med en bankrådgiver følger op på bedriftens udvikling
Relaterede artikler
Kommentarer