183 røde malkerobotter nappede præmier for malkeevne helt i top

Lely hædrede 183 malkerobotter og deres ejere til Agromek.

Der bliver flere og flere mælkeproducenter med røde malkerobotter i stalden, som formår at få robotterne til at malke mange kilo dag efter dag.

Det stod klart onsdag eftermiddag, da Lely hædrede de besætninger, hvor robotterne har malket mindst 2.500 kilo mælk hver dag i et helt år. Sidste år kunne 126 malkerobotter krydse denne grænse, men i år er antallet vokset til 183 malkerobotter.

- Det har været en klar trend de sidste fem-seks år, at der år for år er flere og flere besætninger, som virkelig formår at få robotterne til at bestille noget hver evigt eneste dag, konstaterede Jens Simonsen, Lely.

Han havde kigget nærmere på ejerne og besætningerne, hvor robotterne står, og fundet følgende fællestræk bedrifterne imellem:

  • Der er et motiveret og engageret personale i stalden.
  • Medarbejdere og ejere har et meget udpræget og stærkt konkurrencegen. Man skeler til andres præstationer og vil vide, hvor god man er.
  • Folkene omkring køerne har blik for køer og formår at få det bedste frem i dem.
  • Der praktiseres en høj grad af rettidig omhu på disse bedrifter. Der er tale om dygtige håndværkere.

Med en daglig produktion over 2.500 kilo mælk har robotterne hver især malket mere end 912.500 kilo mælk i løbet af et helt år. For 22 af de 183 robotter er der produceret over én million kilo mælk og i et tilfælde er der produceret over 1,1 millioner kilo mælk i løbet af et år på én robot.

Emneord Agromek 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.