Den hollandske netavis Pigprogress har i løbet af 2018 besøgt en lang række svinebedrifter verden rundt.
Traditionen tro har avisen her i januar udvalgt en række af bedrifterne og udfærdiget en liste over de mest interessante besøg. I år er der kommet 11 bedrifter med.
Se listen herunder. Klik på linket for adgang til den originale artikel (på engelsk).
Mere om dette tema
1. Tan Uyen Farm, Vietnam: Søer kommer og går
Det vietnamiske svinemarked er stærkt skiftende, og derfor er det en fordel for producenterne at kunne nedskalere produktionen, når markedet er i en bølgedal.
På Tan Uyen Farm havde man under besøget fra PigProgress kun sostaldene halvt fyldt med 600 søer i forhold til kapaciteten på 1.200 søer. Desuden producerede ejeren egne gardinsystemer til staldene, ligesom svineproduktionen var integreret med produktion af citrusfrugten pomelo.
2. Bosgoed-Brink Farm, Holland: automatisk Vejning af slagtesvin
På bedriften Bosgoed-Brink Farm er der satset på dyrevelfærd, og derfor går der i nye slagtesvinestalde over 300 grise pr. sti.
I staldene er installeret et automatisk system til vejning og sortering af mærket Nedap med det formål at gøre overskuelighed og management lettere.
3. Vuorinen Farm, Finland: Kreativ svinebedrift
Som svineproducent i Finland er boykotten af Rusland en stor bet, og det kræver ekstra snilde at overleve markedssituationen for svineproducent Mika Vuorinen med 1.700 stipladser til slagtesvin. Han overlever ved at sprede risikoen på bedriften.
4. Yangxiang Farm, Kina: Svinehøjhuse
Yangxiang Farm har bygget svinestalde i syv og ni etager med 1.000 søer pr. etage, og virksomheden vokser med stor hastighed.
I designet af husene er grisenes sundhed tænkt ind.
5. Kropp Farm, Tyskland: Gruppeinseminering
På Kropp Farm med 160 søer inseminerer svineproducent Tim Kropp søerne gruppevis.
Han faldt tilfældigt over metoden - og det virker for ham.
6. Vissan Farm, Vietnam: Storby producerer grise
For millionbyen Ho Chi Minh City er det vigtigt at indbyggerne har regelmæssige og sikre leverancer af sunde fødevarer.
Derfor besluttede bystyret kommercielt at gå ind i etableringen af Vissan Farm med 11.000 søer og produktion af slagtesvin.
7. Fuling Black Pig Farm, Kina: Pop-up stalde
Fuling Black Pig Farm producerer en lokal sort race med sand i staldene og også periodevis dyrkning af afgrøder i staldene.
Ejeren Li Hainin tilbyder lokale producenter at være med i konceptet, og han står klar til at bygge pop-up stalde på kun fem dage for interesserede.
8. Tianzow Breeding, Kina: Innonvation i avlen
Tianzow Breeding med 80.000 søer er et godt eksempel på den rivende udviling i kinesisk svineproduktion.
Virksomheden satser på innovation og bæredygtighed, og et nyt koncept foreskriver en produktion blandt andet uden gylleudslip, uden lugt og uden fluer.
9. Reinke Farm, Tyskland: Fermenteret vådfoder
I Tyskland vinder fermenteret vådfoder frem, blandt andet via firmaet Weda.
En af brugerne er Reinke Farm med ca. 4.500 stipladser til slagtesvin.
10. Shute Farm, England: Fritgående søer
Den engelske avlsbedrift Shute Farm blev for nylig kernebedrift for det canadiske avlsselskab Genesus.
I den forbindelse skiftede ejerne fra elektronisk sofodring, hvor antal levendefødte var faldet, til fritgående søer med ad-libitum fodring.
11. Heinz Farm, Tyskland: Smågriseproduktion på halm
Firmaet Big Dutchmann har lanceret konceptet Xaletto med produktion af smågrise på halmbund.
En af brugerne er Heinz Farm, hvor komposteringsprocesen af halm og gødning starter allerede mens grisene går på halmmåtten - og dermed kan ammoniakemssion reduceres ved kilden.
sbu
Relaterede artikler
Kommentarer