Af Erik Andersen, direktør og chef for kvæg hos ØkologiRådgivning Danmark
Afgræsningen er slut og nu skal fodringen fungere på stald. En ustabil forsyningssikkerhed i grovvarebranchen, stigende priser og mange varierede gårdpartier af proteinfoder gør, at de økologiske køer bliver udfordret i den kommende vinter.
Der er heldigvis avlet godt med grovfoder af en fornuftig kvalitet til de økologiske køer i løbet af sommeren. Vi kigger rigtig meget på FK org. stof, når det drejer sig om kløvergræsensilage. Det giver det bedste udtryk for kvaliteten på en blanding af kløver og græs.
Analyserne på økologisk kløvergræs ser således ud på FK org. stof og protein på dem der er kendt frem til 1. nov. Til sammenligning de samme tal fra 2020.
Fordøjelighed
FK. org. stof. | 1. slæt | 2. slæt | 3. slæt | 4. slæt | 5. slæt |
2020 | 80,4 | 74,9 | 74,0 | 73,2 | 76,8 |
2021 | 78,6 | 75,2 | 72,9 | 73,7 | 76,4 |
Proteinindholdet
g. råprotein pr. kg ts | 1. slæt | 2. slæt | 3. slæt | 4. slæt | 5. slæt |
2020 | 126 | 150 | 161 | 188 | 205 |
2021 | 143 | 157 | 169 | 198 | 216 |
Set i lyset af at protein er blevet et rigtig dyrt bekendtskab, er det glædeligt, at proteinindholdet er steget i det økologiske kløvergræs i år. Det skal jo ikke købes ind. Fordøjeligheden målt i FK org. stof er desværre faldet lidt. Det er ikke overraskende, at det er første slæt, som er faldet lidt ud. Det skyldes generelt et sent slættidspunkt i år. Bliver det sat sammen med en passende blanding af de øvrige slæt ser det fornuftigt ud med grovfoder.
Tag prøver af proteinafgrøderne
Set i lyset af forsyningssikkerheden, højere selvforsyning og mere dansk protein er der mange økologiske kvægbrugere, som har forsøgt sig ud i dyrkningen af protein selv i større eller mindre målestok. Der er ofte tale om blandingsafgrøder enten på marken eller blandet, når det kommer på lager. Det er typisk hestebønner og lupiner med varierende proteinindhold. Vi skal vænne os til, ligesom ved grovfoder at tage analyser af disse partier - ellers fungerer rigtig mange foderplaner ”i blinde”.
Analyser eller ej, kommer de økologiske køer til at blive udfordret på proteinudnyttelsen i vinter. Vi kan langt de fleste steder få råprotein nok i fodringen, men AAT (aminosyre absorberet i tarmen) er en mangelvare.
AAT kan købes, men det er rigtig dyrt. For de besætninger, der ligger pænt i ydelse og her taler vi om +10.000 kg EKM pr. ko, stiller vi store krav til koen. En rigtig velfungerende ration er forudsætningen for en optimal proteinsyntese, hvor koen selv er med til at opbygge AAT ud fra det overskud af PBV vi har. Om de er så gode til det, som vi forventer af dem, vil vinteren vise.
Vi er før blevet overrasket over, hvad en ko kan. Nu har den chancen i vinter til at give et svar på proteineffektivitet? Vi følger spændt ydelsesudviklingen i besætningerne i vinter.
Relaterede artikler
Kommentarer