Åbne kvægstalde ved Varde


VARDE: Med fem åbne kvægstalde i et af landets mest driftige kvægområder på Varde-egnen på tirsdag er der alle muligheder for at hente inspiration til fremtidens staldsystem derhjemme.

Bygnings- og Maskinkontoret for Sydjylland og Fyn er arrangør, og de fem stalde repræsenterer nye løsninger inden for sengebåsudformning, gødningsystemer og malkestalde.

Det traditionsrige arrangement er gratis at deltage i og har tidligere år været præget af en overvældende interesse - mange vil ud og se nyt, snakke med kolleger og med konsulenter, som stiller sig til rådighed med den nyeste viden.

De fem mælkeproducenter, som åbner stalddørene, er:
Karen Margrethe og Jørgen Stein, Blaksmark, I/S Bruno og Thomas Petersen, Lunde, Conny og Poul Thomsen, Mejls, Birgit og Karsten Mølholm Hansen, Næsbjerg, samt I/S Morten og Aksel Lund, Årre.

 

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle